Annonce

Annonce

Erik Andersen kvægchef ØRD

Erik Andersen, kvægchef hos Økologirådgivning Danmark, roser økologerne for at holde køerne på græs i længere tid, end reglerne kræver, selv om der næppe er den store økonomi i det for økologerne, som på søndag åbner gårdene i forbindelse med Økodag. Foto: ØRD

Mange økologiske køer er længere tid på græs, end de har krav på

Mens fire ud af fem konventionelle malkekøer aldrig kommer på græs, er deres økologiske kusiner sikret mindst et halvt år på græs, og faktisk kan hver tredje øko-ko se frem til 7-9 måneder under åben himmel.

Økodag nærmer sig og forårsfornemmelserne har allerede meldt sin ankomst i flere af de økologiske kostalde rundt om i landet, hvor økologerne på de varmeste forårsdage kan opleve køerne sende lange blikke mod den blå himmel og de grønne græsmarker, som venter til Økodag, når køerne kommer på græs for første gang i år.

Danskerne har allerede booket 105.000 af de gratis billetter til det landsdækkende event, som bliver afviklet søndag 16. april, hvor ytre af de 45 gårde melder om udsolgt til dagen hvor de økologiske køer kommer på græs for første gang i år.

»De gamle køer, som har været på græs før, ved godt, hvad det handler om,« siger Erik Andersen, kvægchef hos Økologirådgivning Danmark, som roser økologerne for at holde dyrene ude i længere tid, end økologireglerne forlanger.

Ifølge reglerne skal de økologiske køer være på græs fra 15. april til 1. november, når vejrforholdene, jordbundens tilstand og dyrenes fysiske kondition tillader det. Men faktisk er næsten hver tredje øko-ko ude under åben himmel i 7-9 måneder.

Det fremgår af en særkørsel, som Danmarks Statistik har lavet for Økologisk Landsforening på basis af statistisk materiale fra Landbrugs- og gartneritællingen 2020.

Det er for dyrenes skyld

Ifølge Erik Andersen er det nok mest korrekt at skrive, at køerne kommer ud ’under åben himmel’ frem for ’på græs’, for når udesæsonen bliver længere end syv måneder, vil der sjældent være ret meget græs at komme efter, da man når ud over græssets sædvanlige vækstsæson.

At holde dyrene ude i længere tid kan desuden gøre det lidt nemmere at holde rent i stalden, men da græsningstrykket i ydersæsonerne hurtigt bliver alt for højt, giver ’græsningen’ efter hans vurdering sjældent noget nævneværdigt fodertilskud i ydersæsonerne.

Men ifølge den garvede kvægrådgiver er det ikke ensbetydende med, at det ikke giver god mening at lukke køerne ud på marken i ydersæsonen, så længe landmanden sørger for at give dyrene tilstrækkeligt med foder, når de vender tilbage til stalden efter en tur i marken.

»Det er godt for køerne at få motionen og det er samtidig med til at nedsætte smittetrykket blandt dyrene, når de kommer ud,« siger Erik Andersen, som har arbejdet med kvæg i 40 år.

»Det er ikke noget økologerne gør for at højne produktiviteten, for der er stort set ikke noget græs at æde, men derfor er det alligevel positivt, at køerne kommer ud,« fastslår den jyske kvægrådgiver, som vil blive overrasket, hvis det er blandt de landmænd, som går efter at opnå de højeste mælkeydelser på 12.000-13.000 kg om året, at køerne får lov til at være ude i længere tid, end reglerne foreskriver.

»Når nogle økologer holder køerne ude i længere tid, er det for dyrenes skyld. Fordi dyrene kan lide at være ude – ikke for at tjene på det,« siger han.

Forbrugere, som ved selvsyn ønsker at opleve, hvordan de økologiske køer reagerer, når de kommer på græs, kan stadig nå at booke billet til Økodag, som bliver arrangeret af Økologisk Landsforening og de økologiske mejerier med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug.

Det siger reglerne om tiden på græs

  • Ifølge økologireglerne skal økologisk kvæg være på græs fra 15. april til 1. november, når vejrforholdene, jordbundens tilstand og dyrenes fysiske kondition tillader det.

  • Hvis du vurderer, at dine udearealer ikke er klar til afgræsning, fx pga. jordbundens tilstand, har du mulighed for at vente med at lukke dyrene på græs. Men det skal altid ske på baggrund af en konkret vurdering af de lokale forhold.

  • Atypiske vejrforhold såsom ekstraordinært store nedbørsmængder, tørkeperioder og lignende forhold kan gøre græsning vanskelig eller umulig i kortere perioder af hensyn til græsmarkernes og dyrenes tilstand. Det samme gælder, hvis foråret er unormalt koldt, så græsset kommer sent i vækst og tilsvarende, hvis efterårets vejrforhold ikke tillader afgræsning helt frem til 1. november. I disse tilfælde, kan kreaturer holdes på stald i kortere perioder i græsningsperioden, men det er et krav, at perioden og begrundelsen er dokumenteret i husdyrlogbogen.

  • I forbindelse med økologikontrol skal det tydeligt fremgå af husdyrlogbogen, hvornår dyrene har fået adgang til græsarealer. Derfor skal du huske at notere udbindingsdatoen i. Hvis dyrene ikke bliver lukket på græs fra 15. april, eller du bliver nødt til at afbryde perioden med adgang til afgræsning, skal du også notere en begrundelse for dette samt eventuelt vedlægge fotodokumentation.

NB: Er du som økologisk mælkeproducent i tvivl om, hvordan du skal fortolke reglerne for, hvornår og hvor længe køerne skal være på græs, kan du læse mere her

Kilde: Landbrugsstyrelsen

Flere artikler fra samme sektion

Gram Slot vil ikke vente på politikerne: Nu går de selv i gang

To af landets store økologiske bedrifter samarbejder nu om at etablere skovlandbrug midt i deres landbrugsproduktion. Tusindvis af frugt- og nøddetræer bliver plantet på Gram Slot og Øm Klostergaard i et forsøg på at gavne bedrifternes biodiversitet og gøre deres landbrug mere klimavenlige og bæredygtige. Vel at mærke uden at skære ned på produktiviteten.

27-04-2024 10 minutter Skovlandbrug

Niårigt studie konkluderer: Vær klimasmart og dyrk flerårige afgrøder

Dyrkning af flerårige afgrøder kan være en lovende løsning for danske landmænd til at sikre en klimavenlig produktion uden at gå på kompromis med markens samlede udbytte eller jordens frugtbarhed. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.

26-04-2024 3 minutter Planteavl,   Efterafgrøder,   Forskning,   Klima

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet